Bulktransport som har eksisteret siden starten er et kerneområde i firmaet. Dette har i løbet af årene udviklet sig til en total- løsning, hvor vi kan stå for transport, koordinering samt oplagring til senere brug. Dette giver en hurtigere og bedre kommunikation mellem kunden og os. Det resulterer i en øget effektivitet og mindre risiko for fejl, som er en vigtig del af vores dagligdag.

Kul

Kul var noget af det første, vi beskæftigede os med, og det gør vi stadig. Vi har en kunde, som i de sidste 25 år har modtaget kul dagligt. Da det skal sidetippes, er dette blevet en speciel opgave, da opbygningen på lastbilerne i den sidste årrække har forandret sig.

Træpiller

Vi kører træpiller direkte ud til kunder store som små og vi tømmer skibe, hvor vi står for totalløsningen med speditions- opgaver som nævnt før.

Foderstoffer

Vi har stor erfaring i transport af foderstoffer over hele landet. Dette er et område, vi har arbejdet med i mange år, og har en kernekundekreds, vi servicerer.

Vi handler bla. med følgende:

  • Knust asfalt som er velegnet til vejmateriale med videre. Vi står for transport samt udlægning af materialet, så det er nemmest for alle parter.
  • Roer sælges og leveres til vildtpleje i vinter-halvåret. Dette har virksomheden en lang tradition med, da vi har arbejdet inden for landbruget i mange år. Det har også medført, at vi i dag er den største leverandør til vildtpleje i Danmark.
  • Vi kan tilbyde vores lokale kunder i Midtjylland en rigtig god kvalitet Sand og grus til nybyggerier, entreprenørarbejde og andre opgaver. Vi leverer fra egen sandgrav, da det giver os den bedste sikkerhed for ensartet kvalitet.